Golynko forsmag

Tidsskriftet Apparatur bringer snart en et langt digt af Dmitrij Golynko fra Skt. Petersborg, "Elementære ting". Digtet oversatte jeg oprindelig til den aften, der blev holdt på Forfatterskolen den 9. juni, hvor Golynko optrådte sammen med Aleksandr Skidan og Arkadij Dragomoschenko, som jeg har oversat tidligere.
Jeg er glad for med Golynko at have oversat nestor, Dragomoschenko, og de to bedste af de yngre, der skriver eksperimenterende i høj grad på samme måde som Dragomoschenko. Hvordan på samme måde - døm selv. Herunder de første to af de 25 digte, der indgår i digtet "Elementære Ting". Herefter til sammenligning et eksempel på Skidan og til sidst Dragomoschenko.

Dmitrij Golynko, "Elementære Ting"

ET1

elementære ting optager ikke meget plads
det er tilsyneladende tidens løsen
at optage så lidt plads som muligt,
hvis der er tale om et vist sted så
kommer det i berøring med noget fremmed
hvis stedet er røget til uden brand og årsag,
er det nemmest hvis det kommer i berøring med intet
for den elementære ting er sådan en fladpande
som om den har været anbragt et halvt liv på en tosseanstalt
så den én gang for alle er blevet tovlig
men elementære ting er ikke sådan lige
at slippe af med og smide i kachotten
de skifter bopæl inden stedet når at fyge til
de ligner kønsceller gør de

ET2

fido lister hen mod den elementære ting
for at lade sit vand, eller bare for at snuse og gø
men den elementære ting protesterer ikke
den ligger og hygger sig i en solplet helt uden at røre sig
den elementære ting savner hverken takt eller tone
den har højt til loftet og der er pænt og rent
der står potteplanter i vindueskarmen, nips og pynt
den elementære ting er tænkt til at skulle handle om døden
om dens mytologi og kropskultur
hverken trøst, sorg eller glæde
kubikstand på alle fire, en besværet tilføjelse af viden om
elementære ting er altid til tjeneste
for sig selv, og dråben af blod der mørknes på den elementære ting
er ikke dens problem – den har aldrig menstruation


Aleksander Skidan, "Skolier"


* * *

broens rum
møllernes hjul

postillonens horn
vejen mellem metrostationerne

ikke læne sig op ad
ikke sove

mænds
stærke favntag

sentimentalt pladder

”luk kæften”

bogstaverne M og K er visket ud


* * *

alt hvad der har med det ægte at gøre
en bismag af sæbe

techno-musik fra cafeens døre
prolegomener

til enhver fremtidig metafysik
forestillede løsninger

katakomber

”tal aldrig til mig i den tone”

rødbrun pest
de betydendes nye orden

the sun is going so fast

birketræer
halvledere

drømmesyn
afklippede neglestykker

modstand er nyttesløs


Arkadij Dragomoschenko, fra digtsamlingen "På Undtagelsesflodens Bredder"

Vi taber mønter, når vi tager penge op af lommen,
som findes overalt, som fuglene synger i, og hvis de gør det,
så kan vi ikke lide dem af den grund.
Men du du brækker ikke en om til to.
Men lægger din stemme i lag af tre tavsheder, tre måneder.
Men vi tager cigaretter og kaffe med den hånd,
som kaffen bliver kold i, og ingen skal nogensinde ringe igen med den
samme håndflade. Men det er gråvejr i dag. Skyer.
Men der mangler sol, som korn. Men der er flere undskyldninger,
end der er er småting, som man har dækket tilbagetrækningens vej til med,
mod redernes lave vand. Men der er langt færre fuglestemmer på
de indtørrede skuldre, - som hvis et grantræ
ikke længere kendte til regn, kort, økse,
(huden er et øhav af regndråber), eller til mig, for den sags skyld

PS

Du blev til skyggen af et træ
før det blev til.
Til Anna Glazova

Skidan og Dragomoschenko findes i denne antologi
Originaltitler: Дмитрий Голынко: "Элементарные вещи", Александр Скидан: "Схолия", Аркадий Драгомощенко: "Роняем монеты, когда тащим деньги из кармана..."