over/spring

Egentlig burde jeg oversætte Mandelstam, men meningen med min nye oversætterblog er bl.a. at give plads til tekster, der formentlig aldrig vil finde sin forlægger i Danmark.
F.eks. Leonid Bresjnevs krigsmemoirer, Det Lille Land (rus. Малая земля. Moskva, 1978). En formidabel stiløvelse i sovjetisk retorik. Man kan skræmmende tit halvvejs inde i sætningerne regne ud, hvordan de vil slutte. Ikke nødvendigvis i leksikalsk henseende, men rytmen er klar og konventionel i Bresjnevs bestseller (min udgave siger trykt i 600.000 eks.) Hør her:

I

Jeg førte ikke dagbøger, da der var krig. Men mine 1418 dage under ild er ikke blevet glemt. Og der var episoder, møder og slag, der var den slags øjeblikke, der aldrig vil blive glattet ud i min hukommelse. Sådan har alle gamle frontkæmpere det.
I dag vil jeg fortælle om et relativt lille område, der blev ramt af krigen, og som soldater fra hær og marine kaldte Det Lille Land. Og "lille" var det i sandhed - mindre end tredive tusind kvadratkilometer. Samtidig var det et stort land; stort på den måde, som selv den mindste fodsbred jord kan blive stor, når den er blevet vædet af helteblod. For at læseren skal kunne forstå situationen, vil jeg nævne, at på de dage, hvor vort marineinfanteri krydsede bugten og forsøgte at landsætte tropper på Det Lille Land, blev enhver, for hvem dette lykkedes, dekoreret med en orden. Jeg husker ingen landgangsoperationer, hvor fascisterne ikke myrdede løs på vore folk, eller druknede dem i hundredevis. Ikke desto mindre befandt der sig konstant 12-15 tusind sovjetiske krigere på det brohovede, som det var lykkedes os at vriste ud af fjendens hænder.